Filmret ApS

Forhandlingserfaren jurist søges

Filmret søger forhandlingserfaren jurist til vores team. Ny ansøgningsfrist 26. oktober 2018!

Filmret har siden 2015 været ansvarlig for den kollektive forvaltning af film- og tv-producenternes rettigheder. Filmret har netop indgået en samarbejdsaftale med Producentforeningen og skal fremadrettet i et videre omfang varetage film- og tv-producenternes interesser vedrørende rettigheder og økonomi, og vi har derfor brug for at udvide teamet med en erfaren jurist.

Du vil blive en aktiv deltager i forhandlinger med såvel vores samarbejdspartnere i de kreatives lønmodtagerorganisationer som i forhandlinger om generelle rammebetingelser hos producenternes kunder, som typisk vil være tv-stationer og streamingtjenester. Du skal derfor have erfaring med at forberede, tilrettelægge og gennemføre forhandlinger og være god til at bevare overblikket.

Du skal herudover yde individuel rådgivning til producenter om rettighedsmæssige og kommercielle spørgsmål; rådgivning som ofte foregår under tidspres og med korte frister. Endelig skal du deltage i udarbejdelse af branceanalyser med henblik på at sikre et løbende overblik over branchens rettighedsmæssige og økonomiske forhold, ligesom du i samarbejde med vores nuværende jurist skal være med til at løse øvrige juridiske opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ophavsretlige problemstillinger, og hvis du har kendskab til mediebranchen og produktionsmiljøet. Det er dernæst en fordel, hvis du har god tal- og dataforståelse.

Du skal have god kommerciel forståelse og have et stort selvstændigt drive. Du skal samtidig være nysgerrig og optaget af at forstå branchen som helhed samt producenternes meget forskellige forretninger, som udmærker sig ved at spænde fra store, internationalt ejede medievirksomheder til mindre, lokale produktionsvirksomheder. Vi arbejder for produktionsvirksomheder, der producerer alle typer af indhold fra fx spillefilm, seriefiktion og underholdning til livsstil, aktualitet og dokumentar.

Du skal være løsningsorienteret og i stand til at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Du skal samtidig være en teamplayer og være indstillet på at løfte i flok. Du skal  se det som en spændende udfordring at arbejde i en branche i hastig forandring, hvor medieudviklingen skaber nye muligheder, men samtidig genererer en række nye udfordringer, som skal håndteres for at sikre, at producenterne træder styrket ind i fremtiden.

Du skal sammen med Filmrets øvrige medarbejdere være med til at sikre, at vi skaber de bedste rammer for film- og tv-producenterne, så de hele tiden kan være på forkant i forhold til marked, medvirkende og samarbejdspartnere i øvrigt.

Du kommer til at være en del af et lille, dedikeret team på 5 medarbejdere, som er optaget af, at vi sammen når de mål, vi sætter os. Vi tilbyder et  et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og god fleksibilitet i dagligdagen. Du vil referere til Filmrets direktør. 

Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling – løn og vilkår efter aftale.  Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger hos direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder (tlf. 28109333) eller seniorjurist Neel Lykkegaard Andersen (tlf. 28261900).

Du kan læse mere om Filmret her: www.filmret-aps.dk og om det arbejde, Filmret udfører som administrator af PRD (den kollektive rettighedsorganisation) her: www.producentrettigheder.dk. Info om Producentforeningen findes her: www.pro-f.dk

Ansøgningsfrist
Senest den 26. oktober 2018 på ags@filmret.dk. Vi tager kvalificerede ansøgere til samtale i takt med, at ansøgningerne modtages.

 

Gå til alle Nyheder